Sådan vælger du den rette trampolin

Der findes en del forskellige udbydere af trampoliner, ligesom der også findes flere forskellige typer af trampoliner. Det er derfor ikke helt lige meget, hvilken trampolin du køber.

I denne artikel vil du få mere viden omkring de forskellige muligheder inden for trampoliner, så du kan vælge den rette til netop dit formål.

Hvilken type trampolin har du brug for?

Trampoliner er rigtige skønne og nærmest et must i haven om sommeren, hvis du har børn. Børn elsker at udfolde sig på en trampolin på de skønne sommerdage, og den hyggelige og livgivende latter, der kommer fra børnene er løn nok i sig selv for at anskaffe en trampolin.

En trampolin kan dog både anvendes til sjov, men også til sport og træning, og de kan findes som indendørs og udendørs modeller. Når du skal kigge efter trampolin, skal du derfor finde ud af om du leder efter:

  • En trampolin indenfor til børnenes leg
  • En trampolin udenfor til leg
  • En trampolin til gymnastik
  • Fitness trampolin til indendørs brug

Indendørs børnetrampolin

Der er stor forskel på disse typer. Dem, til indendørs børneleg er ikke særlig store, hvilket gør dem perfekte til at have stående på børneværelset, i legerummet eller i stuen. De er ikke hævet ret meget fra jorden, så de er mere sikre for de små børn, men de kan til gengæld heller ikke holde til så mange kilo.

Fitness trampolin

En fitness trampolin er ikke særlig stor, hvilket gør den velegnet til at have indenfor i et hjemme-træningsrum. Her kan du træne på trampolinen og høre din yndlingsmusik eller se din yndlingsserie samtidig. En fitness trampolin er rigtig god til konditionstræning.

Gymnastik trampolin

En trampolin til gymnastik er den mest professionelle af alle typerne. Denne skal kunne klare en del vægt og samtidig affjedre godt, så du kan få det bedste afsæt og hoppe højt. Derfor er denne type firkantet – det giver simpelthen en bedre effekt, når du hopper.

En klassisk havetrampolin

Trampoliner til udendørs leg findes i forskellige størrelser og former – både som firkantede, sekskantede og runde, der er den mest populære type, der står i mange haver. Disse fås både som små, mellemstore og store trampoliner, hvor der i princippet er plads til flere personer, men hvor det anbefales kun at hoppe én ad gangen, så man ikke hopper ind i hinanden. De mellemstore havetrampoliner har typisk en bæreevne på omkring 100 kilo.

Vil du gerne vide mere, så se denne guide om trampoliner.

Vægt ikke pris over kvalitet

Når du har valgt typen, skal du kigge på kvalitet og pris. Vælg ikke en for billig, da du så kan risikere, at den hurtigt går til. Det er vigtigt, at fjedrene er af rustfri stål, så de kan modstå vind og vejr, hvis den skal stå udenfor, og det samme gælder for stellet.

Dugen skal være designet i et meget slidstærkt materiale, der kan holde til slid. Har du ikke et så stort budget, så vent hellere til en god model kommer på tilbud eller på udsalg hen på sensommeren.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *